Sælgers guide

KUNSTEN AT SÆLGE

At sælge sin ejendom er altid en kunst. Men at gøre det i et område, hvor køber ofte ikke søger en primær bolig tæt på sin arbejdsplads, kan være ekstra udfordrende. Mange ejendomskøb i og omkring Marbella foretages mindre af behov end af ønsket om luksus, hvorfor vores salgsrådgivning kan være afgørende for, at du opnår den rigtige salgspris.

DEN RETTE PRIS

Et af de vigtigste punkter er at lave en salgsstrategi, samtidig med at ejendommen prisfastsættes korrekt. Sætter du prisen for høj, kommer der enten ingen til fremvisning, eller også bruges boligen til sammenligning for, hvad der findes bedre eller billigere andetsteds.

Og er salgsprisen sat for lavt, går du potentielt glip af en højere gevinst. Helt afhængigt af din tidshorisont kan du derfor overveje at lade din salgspris afvige fra ønskeprisen, og i stedet lade den basere på en grundig markedsundersøgelse, med evt. tillæg af unikke detaljer.

EKSKLUSIVITET ELLER EJ

Hvis du ikke er fastboende eller ikke har lyst til at forestå- eller koordinere fremvisning af din bolig, kan du overveje at give os en eksklusiv salgsaftale. Derved kan du få større indflydelse på markedsføringsmaterialet, sikre ensartet og eksklusiv præsentation samt minimere antallet af useriøse købere. Nordica Estates betinger sig imidlertid en realistisk prisfastsættelse af ejendommen, inden en sådan aftale indgåes.

SALGSSALÆR

I området omkring Marbella opereres med et standard salær på 5% af salgsprisen + moms. Dette indebærer, at vi som agent forestår udarbejdelse af salgsmaterialet, markedsføringen, fremvisning og opfølgning på potentielle købere samt løbende tilbagerapportering om salgsprocessen. Fremvisning af din bolig vil kunne ske sammen med en representant fra Nordica Estates.

SKATTER OG ANDRE GEBYRER

Skatterne fra et ejendomssalg bestemmes af din status:

Udlændinge/ikke fastboende – skal betale 19% af fortjenesten ved salg af deres ejendom (salgspris minus købspris, transaktionsgebyrer og ombygningsomkostninger) i skat. Et foreløbigt beløb på 3% af salgsprisen holdes derfor tilbage fra sælgeren, når skødet underskrives. Det endelige beløb afregnes af sælger ved indberetning af formular 210 inden for yderligere to måneder.

Fastboende – skal betale mellem 19% -23% af overskuddet fra salget i skat. Geninvesteres beløbet i en anden primær bolig, findes der visse undtagelser.

Plus Valia Skat – er baseret på stigningen i grundens værdi fra erhvervelse- til salgsdato, og beregnes af dit lokale rådhus.
Desuden må påberegnes et mindre beløb til advokat samt indfrielse af evt. lånefinansiering.

Vi anbefaler til enhver tid at søge professionel rådgivning vedrørende eventuelle skatteforpligtelser, som udløses ved et salg. Derved behøver et salg ikke at være kompliceret og gennemføres normalt uden større besvær.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via nedenstående link, og vi vender straks tilbage